Anvendelse af cookies

Cookies er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og de giver os viden om brugen af siden. Vores cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Hvis du ønsker at vide mere om cookies, klik her.
X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Hvad er LO?

  1. Hvad er LO's værdier?
  2. Hvem er medlem af LO?
  3. Hvad laver LO?
  4. Hvad gør LO for de unge? / Hør, hvad fem unge siger om LO
  5. Hvad kan du bruge LO til?
  6. Hvad er en overenskomst?
  7. Hvad er Den danske Model?
  8. Tomm fik brug for sin fagforening / Hør Tomm fortælle sin historie
  9. Hvordan bliver man medlem af LO?
  10. Hvad arbejder LO for?
  11. Hvad har LO gjort for lønmodtagerne?
  12. Hvem står i spidsen for LO?
  13. Test din viden om LO
  14. Nyttige links 


1. Hvad er LO?

LO er Danmarks største og ældste fagbevægelse med ca. 1 million medlemmer. LO-fagbevægelsen er en forening af lønmodtagere, der har valgt at være medlem af en fagforening for at få bedre løn og bedre forhold på deres arbejdsplads (fx mere ferie, bedre pension, sundere arbejdsmiljø m.m.)

Se LO’s opbygning her:

Top

2. Hvad er LO’s værdier?

LO’s værdier er fællesskab, lighed og stolthed!

Vi mener, at vi er stærkere sammen end hver for sig. Vores sammenhold på arbejdspladsen sikrer, at vi står stærkere sammen, når vi forhandler med arbejdsgiverne om fx højere løn, bedre uddannelse, mere ferie, pension osv. Vi er stolte af vores medlemmer, der hver dag gennem deres arbejde sørger for, at Danmark er et godt, sikkert og trygt sted at være. 

Top

3. Hvem er medlem af LO?

Cirka 1 million mennesker har valgt at være medlem af en fagforening under LO. Du møder LO’s medlemmer overalt i samfundet.

Rigtig mange af LO’s medlemmer arbejder med deres hænder. De er fx håndværkere som tømrere, murere og elektrikere, der bygger huse, sørger for, at vinduerne er tætte, og at lyset og vaskemaskinen virker. 

De er hjemmehjælpere, der tager ud til de ældre og hjælper dem med at komme ud af sengen om morgenen, hvis de ikke længere kan selv.

De slagter svin, kvæg og kyllinger på slagterierne og producerer pålæg til madpakken, du har med i skole.

De producerer også legetøj, cykler og møbler på fabrikkerne, de bygger vindmøller og stiller dem op langt ude på havet.

Eller de arbejder på kontor, hvor de fx er sekretærer, der holder styr på papirerne ude i virksomhederne.

Professionelle fodboldspillere er også medlem af LO, da de ligesom andre lønmodtagere har brug for klare regler om fx løn og forsikring, hvis de bliver skadet. Fodboldoverenskomsten har fx klare regler om klubskifte, den sikrer spillerne en mindsteløn (som er lavere, end de fleste tror) og forsikringsordninger, hvis de bliver skadede.

Også kunstnere er medlem af LO, da de jo også har behov for en ordentlig betaling for deres kunst og gode forhold, når de arbejder.

Mange af LO’s medlemmer har fået deres uddannelse på en teknisk skole eller en handelsskole. Men også folk uden uddannelse eller med en kort uddannelse er medlem af LO. 

Populært sagt har LO kun 17 medlemmer – nemlig LO’s 17 medlemsforbund. Men da medlemsforbundene med deres hundredvis af lokale fagforeninger tilsammen har i alt cirka 1 million medlemmer – og da man automatisk bliver medlem af LO, når man melder sig ind i ét af de 17 forbund – har LO cirka 1 million medlemmer.

Se listen over medlemsforbundene her

Top

4. Hvad laver LO?

LO arbejder som sagt for, at medlemmerne får bedre løn og bedre arbejdsforhold på deres arbejde. Desuden arbejder LO for, at medlemmerne får bedre muligheder for at uddanne sig, så de kan få et endnu bedre job i fremtiden. LO arbejder samtidig for, at der er job til alle, så man kan forsørge sig selv og sin familie. LO bekæmper derfor også social dumping, hvor virksomheder ansætter udenlandske lønmodtagere til en lav løn, så danskerne bliver arbejdsløse. 

Top

5. Hvad gør LO for de unge?

 

Hør, hvad fem unge siger om LO

Som du kan høre på de unge i videoerne herover, arbejder LO for unge på mange forskellige måder.

Emilie, folkeskoleelev: ”LO arbejder for, at de unge får en ordentlig løn på deres fritidsjob, og at de ikke bliver snydt”.

Oskar, handelsgymnasiumelev: ”LO kæmper for, at man kan uddanne sig hele livet”.

Kasper, sosu-assistentelev: ”LO sørger for flere praktikpladser til de unge”.

Fatme, HK-elev: ”LO skubber på for, at der er job til alle, når de skal ud på arbejdsmarkedet”.

Frederik, automekanikerlærling: ”LO bekæmper social dumping, så virksomheder ikke underbetaler udenlandske lønmodtagere, så danskere bliver arbejdsløse”.

Top

6. Hvad kan du bruge LO til?

Hvis du fx uddanner dig til tømrer og får job hos en tømrermester, kan din lokale LO-fagforening hjælpe dig og dine kolleger med at forhandle højere løn og bedre arbejdsforhold til jer. Arbejdsforhold betyder fx ekstra ferie, flere fridage, mere fri med løn, hvis du skal have barn, bedre mulighed for at tage kurser og uddannelse, bedre pension, når du bliver gammel, og sundere arbejdsmiljø, så du ikke bliver syg af at gå på arbejde. Desværre arbejder mange af LO’s medlemmer i job, hvor de får ondt i ryggen eller skuldrene, fordi de løfter tunge ting eller laver de samme bevægelser mange gange i løbet af dagen (fx fabriksarbejde, rengøringsarbejde eller arbejde med ældre og syge, der skal have hjælp til det meste). 
 

Top

7. Hvad er en overenskomst

Den aftale, din fagforening og din arbejdsgiver indgår, hedder en overenskomst. Overenskomsten sikrer, at du får en ordentlig løn, ekstra ferie og fx en god pension, når du bliver gammel. Hvis der ikke er en overenskomst på din arbejdsplads, er du ikke sikret indflydelse på dine og kollegernes forhold. Så kan arbejdsgiveren bestemme, som han eller hun ønsker det. 

Udover at forhandle overenskomster på arbejdspladserne, forsøger LO også at påvirke politikerne på Christiansborg til at vedtage love og regler, der er til gavn for dig, når du kommer ud på arbejdsmarkedet. Det kan fx være bedre uddannelsesmuligheder, bedre og sundere arbejdsmiljø eller oprettelse af nye arbejdspladser.  

Top

8 . Hvad er Den danske model?

Som nævnt, aftaler lønmodtagerne med deres arbejdsgiver, hvilke forhold der skal gælde på lige netop deres arbejdsplads: Hvad skal lønnen være, hvilke tillæg skal medarbejderne have, når de arbejder over fx om aftenen, hvor meget efteruddannelse har de ret til, hvor meget ferie har de, og hvor meget skal de have i løn, når de fx går på barsel.

Det er særligt for Danmark, at vi forhandler os til rette ude på den enkelte arbejdsplads. Det kalder vi for Den Danske Model. I mange andre lande bliver den slags beslutninger truffet i deres parlamenter af politikerne. Vi er glade for Den Danske Model, da de enkelte arbejdspladser har mulighed for at indgå lige nøjagtig de aftaler, der passer bedst til dem.     

Se denne tegnefilm om Den Danske Model, hvor ansatte og ledelsen forhandler sig til rette om løn- og arbejdsforhold.

Top

9. Tomm fik brug for sin fagforening

Tomm Andersen, pædagogisk assistentelev, Randers, er medlem af FOA og derfor samtidig medlem af LO. Læs her, hvordan han fik hjælp af sin fagforening, da det gik galt på hans praktikplads.

Tomm Andersen havde glædet sig til at komme i praktik som pædagogisk assistentelev i en børnehave. Endelig skulle han ud og afprøve noget af alt det, han havde lært på sin uddannelse på social- og sundhedsskolen. Men hans praktikophold blev ikke, som han havde håbet på. Tomm blev mobbet af nogle af sine kolleger. De kritiserede hans hår, hans madpakke, hans måde at håndtere børnene på. Selv når han parkerede sin bil på parkeringspladsen, tjekkede kollegerne, at han ikke holdt for tæt på deres biler. Tomm ønskede i første omgang at klare problemerne selv, men måtte til sidst give op og kontaktede derfor sin fagforening, FOA. Her var der heldigvis hjælp at hente. Gennem daglige telefonsamtaler og møder guidede FOA ham gennem en tung periode.

Efter fagforeningens månedlange støtte tog Tomm mod til sig og gik til sin leder i børnehaven. Tomm fortalte om sine oplevelser, og lederen tog hånd om problemet. Praktikopholdet endte godt, da børnehaven efter endt praktiktid ansatte Tomm som fast lukkevikar.

Hør Tomm fortælle sin historie

Top

10. Hvordan bliver man medlem af LO?

Du kan blive medlem af LO ved at melde dig ind i den LO-fagforening, der organiserer den faggruppe, du tilhører. Hermed bliver du automatisk medlem af LO – uden at det koster ekstra. Hvis du arbejder på kontor, hører du til i HK, hvis du er svejser eller fx automekaniker, hører du til i Dansk Metal, hvis du er fx tømrer, maler, murer, eller ufaglært hører du til i 3F, hvis du er fx sosu-assistent eller pædagogmedhjælper, hører du til i FOA.

Du kan finde den LO-fagforening, der passer til dig via dette link: unions.lo.dk/finddinfagforening

Top

11. Hvad arbejder LO for?

  • At du får en ordentlig løn på dit fritidsjob eller dit job
  • At du har ordentlige arbejdsforhold
  • At din skole leverer en ordentlig undervisning, så du får en god uddannelse
  • At du kan få en praktikplads
  • At du kan få et job, når du skal ud på arbejdsmarkedet.
  • At du kan efteruddanne dig hele livet, så du kan få nye og bedre job.
  • At du kan beholde dit job og ikke bliver udkonkurreret af udenlandske lønmodtagere, der bliver underbetalt af deres arbejdsgiver.

Top

12. Hvad har LO gjort for lønmodtagerne?

LO har siden sin oprettelse i 1898 konstant kæmpet for at forbedre lønmodtagernes vilkår. Herunder kan du se nogle af de vigtigste milepæle, som LO har forhandlet sig frem til via overenskomsterne eller ved at have påvirket politikerne på Christiansborg:

  • 1898: De Samvirkende Fagforbund – det der senere kom til at hedde LO – stiftes
  • 1920: Indførelse af 8 timers arbejdsdag (48 timer om ugen, da man også arbejdede om lørdagen)
  • 1938: 2 ugers ferie med løn (første ferielov)
  • 1952: 3 ugers ferie
  • 1959: 45 timers arbejdsuge
  • 1960: Hvis man bliver fyret uden en gyldig grund af sin arbejdsgiver, har man ret til op til 13 ugers løn i godtgørelse
  • 1966: 44 timers arbejdsuge
  • 1968: 42,5 timers arbejdsuge
  • 1970: 41 ¾ timers arbejdsuge
  • 1972: 4 ugers ferie
  • 1973: Ligeløn mellem kvinder og mænd indført i overenskomsterne. Herefter måtte man ikke længere betale kvinder mindre i køn – fordi de var kvinder
  • 1973: Hvis man bliver fyret uden gyldig grund af sin arbejdsgiver, har man ret til op til 26 ugers løn i godtgørelse
  • 1974: 40 timers arbejdsuge
  • 1980: 5 ugers ferie
  • 1981: Hvis man bliver fyret uden gyldig grund, har man ret til op til 39 ugers løn i godtgørelse
  • 1987: 39 timers arbejdsuge
  • 1988: 38 timers arbejdsuge
  • 1989: Start på arbejdsmarkedspensionerne, der betyder flere penge til den enkelte, når vedkommende går på pension. 2 pct. i pension
  • 1990: 37 timers arbejdsuge
  • 1993: Hvis man bliver fyret uden gyldig grund af sin arbejdsgiver, har man ret til op til 52 ugers løn i godtgørelse
  • 1993: Hvis man bliver syg, har man ret til løn under sygdom
  • 1999: 5,3 pct. af lønnen indbetales til en arbejdsmarkedspension, så man også er sikret en god indtægt, når man går på pension. Som du kan se, vokser indbetalingerne støt de kommende år. Arbejdsgiveren betaler størstedelen af indbetalingen, men lønmodtageren betaler også lidt selv
  • 2000:  6,3 pct. af lønnen indbetales til arbejdsmarkedspensionen
  • 2001:  6,6 pct. af lønnen indbetales til arbejdsmarkedspensionen
  • 2002:  7,8 pct. af lønnen indbetales til arbejdsmarkedspensionen
  • 2003:  9,0 pct. af lønnen indbetales til arbejdsmarkedspensionen
  • 2005:  9,9 pct. af lønnen indbetales til arbejdsmarkedspensionen
  • 2006: 10,8 pct. af lønnen indbetales til arbejdsmarkedspensionen
  • 2008: 11,1 pct. af lønnen indbetales til arbejdsmarkedspensionen
  • 2009: 12,0 pct. af lønnen indbetales til arbejdsmarkedspensionen
  • 2003: Start på den 6. ferieuge
  • 2004: Barselsfonden indføres. Gravide kvinder får bedre beskyttelse mod fyring, da arbejdsgiverne får dækket flere af deres udgifter ved at have gravide medarbejdere
  • 2007: Bedre mulighed for efteruddannelse (oprettelse af kompetencefondene, hvor virksomheder kan søge penge til efteruddannelse af deres medarbejdere) 
  • 2007: Sundhedsordninger i nogle overenskomster, hvor lønmodtagere har ret til behandling (kiropraktik, fysioterapi, zoneterapi og massage), hvis de fx får ondt i ryggen på grund af deres arbejde.

Læs mere om LO’s historie her

Top

13. Hvem står i spidsen for LO?

 Lizette Risgaard, 2016 Lizette Risgaard blev valgt til formand på kongressen i 2015. Hun er uddannet kontorassistent og arbejdede som sekretær i en årrække i forskellige LO-forbund. I 2000 blev hun valgt til formand for HK København. Lizette har uddannet sig inden for fagbevægelsen. Se mere her
 
 
 Arne Grevsen Arne Grevsen er stedfortrædende næstformand, valgt på LO-kongressen i 2015. Han kommer fra 3F. Se mere her

Alle fire er demokratisk valgt af de delegerede på LO’s kongres, der afholdes hvert fjerde år.

Læs mere om LO’s politikere her

Top

14. Test din viden om LO

[Kommer snart]

Top

15. Nyttige links

Om LO

LO’s oplysningskampagne om, hvorfor det er vigtigt at være med i en fagforening

Jobpatruljen

LO Ungdom

Se kortfilm på fire minutter om Den Danske Model

Historisk rids af hvad LO er. Fra starten til i dag

Find din fagforening



 

 
LO's KERNEOPGAVER

LO løfter følgende kerneopgaver, relateret til henholdsvis aftalesystemet og det politiske system:

  • Udvikling af rammerne for overenskomsterne og den dan­ske model
  • Arbejds- og ansættelsesret
  • Styrkelse af OK-fagforeningerne
  • Samfundsøkonomi og velfærd
  • Uddannelse
  • Arbejdsmarked
  • Erhverv og forskning
  • Arbejdsmiljø
  • Ligestilling
  • EU og international regulering.

Vedtaget på kongressen i oktober 2015

 

Landsorganisationen i Danmark · Islands Brygge 32D · 2300 København S · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812