Anvendelse af cookies

Cookies er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og de giver os viden om brugen af siden. Vores cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Hvis du ønsker at vide mere om cookies, klik her.
X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Overenskomstfornyelse 2017

I løbet af dette forår skal flere hundrede tusinde medarbejdere på det private arbejdsmarked have ny overenskomst.

Overenskomsterne er en af grundpillerne i den danske model, som det danske arbejdsmarked er bygget på. I andre lande har man valgt at lovgive om løn, arbejdstid, pension og sociale bidrag. Herhjemme holder vi fast i, at arbejdsmarkedet kører bedst, hvis det er lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv, der sidder bag rattet og bestemmer farten.

Men hvad betyder det egentlig at få en ny overenskomst. Hvem er det, der forhandler? Og hvad er det mere præcist, der foregår i den kinesiske æske, det danske overenskomstsystem har udviklet sig til gennem mere end 100 år?

Her kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål. Og det kan være værd at kigge med, uanset om din overenskomst skal fornyes nu eller ej. For de resultater, der kommer ud af OK17, vil ofte smitte af på resten af arbejdsmarkedet; om ikke dagen efter så i løbet af et år eller to.

I menuen til venstre finder du ud over nyheder en række fakta-oplysninger om forhandlingerne, forhandlerne og det, der forhandles om. Der er også et mini-leksikon, som forklarer nogle af de mest almindelige begreber.

Historiske afstemningsprocenter

Tidslinje over OK17

Her kan du se forløbet, når de ansatte i den private sektor skal have nye overenskomster i foråret 2017.
Klik på datoerne for at se teksten.
  1. Aftale om køreplan for OK17 på plads

    LO og DA aftaler køreplan for forårets forhandlingsforløb.

  2. Opstart af forhandlinger på industriens område

    Parterne indleder forhandlingerne på deres respektive områder. CO-Industris formand og næstformand Claus Jensen, formand for Dansk Metal, og Mads Andersen, formand for 3F’s industrigruppe, holder første forhandlingsmøde med DI’s administrerende direktører Karsten Dybvad og Kim Graugaard.

  3. Frist for opsigelse af overenskomsterne på LO/DA-området

    Parterne opsiger traditionelt overenskomsterne op til en ny forhandling. Det sker som regel i fælles forståelse og med enighed om, at det ikke er nødvendigt at afsende 1. konfliktvarsel formelt.

  4. Frist for afsendelse af 1. konfliktvarsel

    1. konfliktvarsel skal være modparten i hænde senest på denne dato for, at en strejke/lockout kan træde i kraft og være rettidigt varslet. Som en del af den fælles aftale om at opsige overenskomsterne har parterne dog samtidig aftalt at varsle konflikt, og det er således ikke nødvendigt at afsende 1. konfliktvarsel formelt.

  5. Frist for afsendelise af 2. konfliktvarsel

    2. konfliktvarsel skal være modparten i hænde senest 17. februar for, at en konflikt eventuelt kan træde i kraft den 1. marts.

  6. Første mulige ikrafttrædelse af konflikt / Første udsættelse af konflikt

    Hvis parterne ikke har kunnet blive enige om en ny overenskomst, er 1. marts formelt datoen, hvor arbejdstagerne indleder deres strejke, mens arbejdsgiverne indfører lockout. Reelt fortsætter Forligsmanden kan dog udsætte en konflikt op til to uger to gange, hvis institutionen vurderer, at det er muligt at nå til et resultat.

  7. Første maksimale udsættelse af konflikt udløber

    Den 15. marts er den senest mulige udløbsdato, hvis forligsmanden har valgt at udsætte konflikten. Er der ikke opnået enighed mellem parterne om en overenskomstfornyelse, træder konflikten i kraft senest denne dag, med mindre forligsmanden benytter sig af muligheden for at udsætte konflikten endnu en gang.

  8. Mæglingsforslaget færdigt

    Mæglingsforslaget forventes helt færdigt og klar til afstemning. Forventet dato.

  9. Skærtorsdag

    Påske

  10. Langfredag

  11. 1. påskedag

  12. 2. påskedag

  13. Afstemningsresultatet foreligger

    Fremlægger forligsmanden et mæglingsforslag, skal det til afstemning hos parternes medlemmer. Resultatet vil foreligge omkring den 19. april. Hvis det bliver et Ja, er den nye overenskomst vedtaget. Bliver det et Nej, træder konflikten i kraft efter fem dage.

  14. Afstemningsresultatet foreligger

    Forligsmanden offentliggør afstemningsresultatet

  15. Ved nej til mæglingsforslag: Konflikt træder i kraft

    Hvis et mæglingsforslag bliver stemt ned, træder konflikten i kraft fem dage efter offentliggørelsen af afstemningsresultatet. Det vil i så fald formentlig være omkring den 24. april.

 
Landsorganisationen i Danmark · Islands Brygge 32D · 2300 København S · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812