LIGELØN OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

Hovedudfordringer 2012-2015: I forhold til køn og ligestilling står vi stadig med helt centrale udfordrin­ger på LO-arbejdsmarkedet: fædre­barsel, ligeløn og det kønsopdelte arbejdsmarked/uddannelsesvalg.

Løngabet mellem kvinder og mænd er fortsat og fremadrettet en udfor­dring i Danmark, herunder også det endnu større gab mellem kvinders og mænds pension.

Udfordringen er at sætte større fokus på ”arbejde af samme værdi”. Der mangler forsat metoder og erfaring i forhold til at værdisætte og sammenligne job på tværs af faggrænser. I dette arbejde bør der trækkes på international forskning og erfaring.

Jo flere kvinder der er indenfor et fag, jo lavere er lønnen, er et trist faktum påvist af både Lønkommis­sionen og forskning. Der kommer fortløbende mere og ny viden til feltet omkring ligeløn, og det bliver derfor en stadig større – og selv­stændig – udfordring at agere på et helt opdateret grundlag.

Kønsopdelt lønstatistik på virksom­hedsniveauet er fortsat et selvstæn­digt omdrejningspunkt, dels i for­hold til at kvalificere den lovpligtige statistik, sådan at den favner langt flere virksomheder og langt flere LO-medlemmer, dels at udbrede kendskabet til den blandt medlem­mer og tillidsrepræsentanter, sådan at statistikken i langt højere grad bliver løftestang for ligeløns- og ligestillingsarbejdet på virksomheds­niveau.

Manglende gennemsigtighed og åbenhed omkring løndannelsen er i praksis med til at besværliggøre bestræbelserne på at sikre lige løn til mænd og kvinder. LO skal arbejde for, gennem lovgivning og aftaler, at forpligte arbejdsgiveren til at frem­lægge de lønoplysninger, der sikrer gennemsigtighed.

Den skæve fordeling af barsel og andet omsorgsrelateret fravær mel­lem kvinder og mænd har stor ind­flydelse på både løn- og pensionsga­bet, samtidig med at det er et levn fra en tid med en mere traditionel kønsarbejdsdeling mellem kvinder og mænd i familierne. Bedre barsels­rettigheder til fædre er derfor fortsat et LO-krav.

Det kønsopdelte arbejdsmarked og de kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg er vedholdende den største enkeltstående årsag til løn­forskellen mellem kvinder og mænd og er derfor en stor udfordring. Der er ikke tegn i tiden på noget større opbrud, men vedholdende en lang række traditionelt opdelte ”kvinde­fag” og ”mandefag” på LO-området. Malerfaget er fortsat det eneste fag, hvor en kønsblanding er en realitet på erhvervsuddannelsesområdet. Den viden, som vi har på nuværen­de tidspunkt, om muligheder og bar­rierer for piger på ”drengeuddannel­ser” og drenge på ”pigeuddannelser” bør udmøntes i konkrete initiativer for at bløde denne kønsopdeling op – i samarbejde med andre relevante aktører.

Unge, der falder fra på erhvervsud­dannelserne eller slet ikke dukker op i uddannelsessystemet, udgør et stadig større problem i takt med, at arbejdsmarkedet ændrer karakter, og de ufaglærte job bliver færre. De unge mænd, der er både uden ud­dannelse og job, kræver et særligt fokus.

Mål:

• LO vil fortsat arbejde for at lukke løngabet mellem kvinder og mænd i forhold til både lovgiv­ning og overenskomster.
• LO vil arbejde for øget fokus på ”arbejde af samme værdi”, herunder gøre forsøg med at værdisætte og sammenligne job på tværs af det kønsopdelte arbejdsmarked.
• LO vil arbejde for øget fokus på den pensionsmæssige skævhed, som findes mellem mænd og kvinder.
• LO vil arbejde for bedre barsels­rettigheder til fædre.
•                       LO vil fortsat arbejde for en større kønsblanding i uddan­nelsessystemet i tæt samarbejde med andre interessenter på om­rådet. Der rettes et særligt fokus på unge uden job og uddannelse i relation til køn.
• LO skal følge eventuelle nye udviklinger og succeshistorier i forhold til mindre kønsopdeling tæt. LO bidrager til at formidle og udbrede ny viden – og nye trends – på området.