EU OG INTERNATIONAL REGULERING

EU-politikken og den internationale regulering
Hovedudfordringer 2012-2015: Den centrale udfordring for EU og med­lemslandene er at skabe vækst og beskæftigelse og dermed få bugt med den alt for høje arbejdsløshed – ikke mindst blandt unge – som præger Europa. Det politiske fokus hos de europæiske regeringer er nedskæ­ringer i den offentlige sektor for at nedbringe gælden. Fagbevægelsen skal sætte fokus på investeringer, og den fremtidige faglige og politiske udfordring er at genskabe samar­bejdet om EU’s 2020-strategi med en række fælles målsætninger om beskæftigelse, uddannelse, klima og fattigdomsspørgsmål.

Den danske EU-politik er præget af uklarhed og mangel på vilje til at deltage fuldt i det europæiske sam­arbejde. Men danske lønmodtagere er afhængige af den internationale udvikling, og derfor skal LO-fag­bevægelsen arbejde for at påvirke den europæiske og internationale dagsorden.

Mål:

• LO vil arbejde for, at EU’s med­lemsstater sikres mulighed for at føre en aktiv investeringspo­litik, der med opkvalificering af lønmodtagere, omstilling til en mere energivenlig produktion, infrastruktur, energibesparelser og forsyningssikkerhed, skaber beskæftigelse. Midlerne kan tilve­jebringes gennem effektive skat­tesystemer i medlemsstaterne og reduktion af landbrugsstøtten. Desuden må der etableres skat på finansielle transaktioner.
• LO vil arbejde for, at det ved den kommende forhandling om EU’s flerårige budgetramme sikres, at midler fra Socialfonden målrettet bruges til at understøtte uddan­nelses- og beskæftigelsestiltag i medlemslandene som led i en vækstdagsorden, ligesom ”Den europæiske Fond til tilpasning til globalisering”, må sikres midler til bl.a. omskoling af lønmodta­gerne ved store virksomhedsluk­ninger.
• LO vil arbejde for, at EU’s regu­lering af såkaldt social service af almen interesse (SSGI), afbalan­ceres rigtigt i forhold til lønmod­tagernes interesser. De enkelte EU-lande skal fortsat have ret til selv at tilrettelægge og udvikle sin service for den offentlige sektor.
• LO vil arbejde for, at det i de bi­laterale handelsaftaler med stra­tegiske lande, som EU ønsker at indgå, og som kan betyde vækst og beskæftigelse i EU-landene, er en forudsætning, at disse aftaler sikrer respekten for de grundlæg­gende arbejdstagerrettigheder. Aftaler og kvoter, der omfatter arbejdskraft i EU, skal ske på nationale løn- og arbejdsvilkår.
• LO vil dagsordensætte, at EU skal styrke både den strategiske grundforskning og den anven­delsesorienterede forskning omkring udvalgte områder, så der kan udvikles nye europæiske erhvervsklynger i en fornuftig arbejdsdeling. I rammeprogram­met for forskningsindsatsen skal der lægges vægt på medarbejder­dreven innovation.

Europæisk arbejdsmarked

Hovedudfordringer 2012-2015: Ho­vedudfordringen i den kommende kongresperiode er at få den såkaldte sociale dialog mellem arbejdsmar­kedets parter prioriteret højt i euro­pæisk fagbevægelse. Det er vigtigt at arbejde på en vedtagelse af den sociale protokol, som EFS har fore­slået. Den sætter de fundamentale fagforeningsrettigheder i form af forhandlingsret og konfliktret over traktatens regler om det frie marked.

Nye EU-direktiver skal i videst mu­ligt omfang kunne gennemføres i den danske aftalemodel, så der efter­følgende kan ske håndhævelse i det fagretlige system. Når der fremkom­mer initiativer fra EU, er udfordrin­gen at opnå maksimal indflydelse gennem Europa-Parlamentet, rege­ringer og gennem EFS.

Håndhævelse af direktiverne på det europæiske arbejdsmarked sker me­get forskelligt fra land til land. Det er en vigtig del af kampen mod social dumping i Europa, at håndhævelsen overvåges af EU, så der er lige og fair konkurrence.

Mål:

• Samarbejdet mellem de europæi­ske parter sker gennem indgåelse af flerårige rammeaftaler. LO vil spille aktivt ind til den næste aftale, således at der indgås nye aftaler mellem parterne med fo­kus på den europæiske ungdoms­arbejdsløshed, og at der bliver etableret en implementeringsme­kanisme.
• LO vil øve indflydelse på, at arbejdstidsdirektivet ændres, så det i højere grad er i overens­stemmelse med LO’s prioriteter. En undtagelse for en ugentlig arbejdsuge på 48 timer kan kun aftales af arbejdsmarkedets par­ter. Ligebehandlingsprincippet skal være bærende for sæson­arbejderdirektivet og direktivet vedrørende virksomhedsinternt udstationerede.
• LO vil arbejde for, at der skabes klare regler for udstationerede arbejdstagere, og at retten til at gennemtvinge indgåelse af na­tionale overenskomster gennem konflikt sikres i EU. Kommissio­nen må erklære, at principperne i ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler (”samme vilkår”) i offentlige kontrakter skal re­spekteres, og der skal etableres et overvågningsorgan på EU-niveau til at overvåge, hvordan bl.a. disse regler gennemføres.
• De forslag til sikring af de danske lønmodtageres interesser, som LO har fremsat i forbindelse med rapporten om social dumping, udmøntes i (de) konkrete forslag, der skal gennemføres via aftaler, lovgivning og EU-initiativer.
• LO vil arbejde for, at EU-regule­ring af løn- og pensionsforhold begrænses mest muligt.
• LO vil arbejde for, at der i systemet for anerkendelse af erhvervsuddannelserne etableres EU-standarder, der sikrer et kom­petenceløft for alle europæiske lønmodtagere.
• LO vil arbejde for, at gennem­førelsen af direktivet om de europæiske samarbejdsudvalg knyttes tæt til det faglige ar­bejde på virksomhederne. Der skal etableres flere aftaler om europæiske samarbejdsudvalg i de store grænseoverskridende virksomheder.
• LO vil arbejde for, at EU-landene forpligter sig til at indføre en ud­dannelsesgaranti, der sikrer unge under 25 år en kompetencegi­vende uddannelse ud fra princip­pet om, at de enkelte lande altid kan bygge oven på minimums­standarderne.
• LO vil arbejde for, at udformnin­gen af EU’s arbejdsmiljøstrategi 2013-2020 sker i samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, og at de direktiver, der under­støtter LO’s mål på arbejdsmiljø­området, fremmes med så høje arbejdsmiljø-minimumsstandar­der som muligt og tilladelse til nationale overbygninger.

EU- og international arbejdsret
Hovedudfordringer 2012-2015: Mulig­heden for at indgå overenskomster og aftaler på EU-plan skal udnyttes i videst muligt omfang, så regulering ved direktiver og dermed følgende lovgivning undgås. Det fordrer en langt stærkere social dialog med arbejdsmarkedets parter. Udfordrin­gen er at iværksætte tillidsskabende tiltag, så aftalevejen igen fremstår som en realistisk mulighed for beg­ge sociale parter.

Generelt har Kommissionen i de seneste år fremsat færre lovgiv­ningsforslag end tidligere og erstat­tet dem med mere bløde forslag om udvalgte emner. Til gengæld har EU-domstolen fået stigende betyd­ning, og EU-domstolen har tiltaget sig en betydelig politisk rolle og fortolker traktater og direktiver på arbejdsmarkedsfeltet i retning af en styrkelse af fællesskabet på bekost­ning af nationalstaterne.

Mål:

• LO vil medvirke til, at organisa­tionerne i EFS overbevises om nødvendigheden af forhandlin­ger med arbejdsgiverne, og med­virke til at påvirke arbejdsgiverne til at indgå rimelige aftaler.
• LO vil sikre, at de principielle sager ved EU-domstolen fanges på et tidligt tidspunkt, og i videst muligt omfang påvirke forløbet af sagerne gennem relevante kanaler.
• LO vil tage initiativ til, at EU-domstolen udfordres ved hjælp af afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og sager indbragt for klageorganer­ne i ILO, og skubbe på for, at EFS udvikler en strategi for at rette op på de allerede afsagte uheldige domme.
• På baggrund af de senere års udvikling vil LO analysere EU-rettens betydning for den danske model, samt hvorledes der i givet fald kan etableres et supplerende europæisk arbejdsretligt system, der respekterer den danske model. Internationalt arbejdes der gennem EFS med at påvirke Business Europe, der er de private arbejdsgiveres organisation, til at medvirke samt at skabe en poli­tisk interesse i EU-kommissionen for dette forslag.

Globalisering og internationalt samarbejde
Hovedudfordringer 2012-2015: I den omstrukturering, som globaliserin­gen fører med sig, skal vi ikke kon­kurrere på løn og skat, men på bedre kvalitet af de varer, vi producerer. Danmarks konkurrenceevne og danske arbejdspladser er på denne måde afhængige af, at der sker en regulering af arbejdsforholdene internationalt.

Den danske udviklingspolitik har et større fokus på vækst og beskæftigelse som drivkræfter i fattigdomsbekæm­pelsen, end man tidligere har set. Nu er udfordringen at sikre, at den vækst, der finder sted i udviklingslandene, er bæredygtig, og at de job, der skabes, er anstændige job.

Mål:

• EFS skal som organisation være mere synlig for de europæiske lønmodtagere i de europæiske medier. LO vil bruge sin indfly­delse i EFS-ledelsen til at påvirke dette.
• LO vil arbejde for en øget international regulering af arbejdsmarkedet og sikring af rettigheder på arbejdspladsen, anstændige beskæftigelsesmulig­heder og social beskyttelse. Dette kræver en øget dialog samt en styrkelse af ILO, herunder flere midler til ILO-arbejdet.
• LO vil arbejde for, at Danmark ra­tificerer flere ILO-konventioner, herunder den nye konvention om husarbejde (”Domestic Work­ers”), og for at konventionerne placeres centralt i samarbejdet i handels- og udviklingspolitik samt EU’s handelsaftaler.
• Gennem TUAC vil LO præsentere forslag med henblik på, at OECD i deres analyser og anbefalinger foreslår bedre global regulering af den finansielle sektor, beskæftigel­sesfremmende initiativer, investe­ringer i uddannelse og udvikling af nye grønne arbejdspladser.
• LO vil i alle relevante sammen­hænge påpege, at anstændigt arbejde skal indgå i både dansk og europæisk udviklingspolitik med henblik på at skabe bæredygtige arbejdsmarkeder i udviklingslan­dene. Der skal holdes fokus på beskæftigelse, vækst og kapacitetsopbygning af arbejdsmarkeds­parterne i dansk udviklingspolitik. Den danske udviklingsbistand må øges til 1 pct. af BNP.