ARBEJDSMILJØ OG SAMARBEJDE

Arbejdsmiljøpolitik, samarbejde og regulering
Hovedudfordringer 2012-2015: Alle har krav på et sikkert og sundt ar­bejdsmiljø. De senere års økonomi­ske forringelser af arbejdsmiljøind­satsen i partssystemet, Forebyggel­sesfonden og myndighedsindsatsen samt nedlæggelsen af systematisk arbejdsmiljørådgivning i form af BST giver store udfordringer i for­hold til at sikre lønmodtagernes arbejdsmiljø – herunder at realisere de opstillede mål i den nationale strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020.

Der er fortsat problemer både i for­hold til det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og nedslidningen på arbejdsmarkedet er for høj. Uanset de økonomiske forringelser skal hele den forebyggende regulering og indsats på arbejdspladserne vide­reudvikles.

Det vil være en hovedudfordring at sikre et stærkt og effektivt Ar­bejdstilsyn, der til stadighed råder over de nødvendige økonomiske og tidsmæssige ressourcer til at gennemføre en effektiv og grundig kontrol med arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne.

Tilsyn med komplicerede arbejds­miljøområder som fx psykisk ar­bejdsmiljø skal særligt styrkes bl.a. ved at gennemføre, udvide og ud­vikle de særlige indsatser.

Sideløbende med en stærk myn­dighedsindsats er der behov for at understøtte og udvikle samarbejdet mellem ledelse og ansatte om at styrke arbejdsmiljøindsatsen på arbejdspladserne. Det er i den sam­menhæng en hovedudfordring at få løftet medarbejdernes og virksom­hedernes arbejdsmiljøkompetencer, hvorfor det er helt afgørende, at der etableres en ny rådgivningstjeneste til imødekommelse af arbejdsplad­sernes behov for ekstern sagkund­skab til sikring af et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø.

De store arbejdsmiljøudfordringer kræver en stadig udvikling af ar­bejdsmiljøindsatsen. Der er behov for at løfte arbejdsmiljøindsatsen yderligere, og i den sammenhæng arbejde på at supplere lovgivningen gennem indgåelse af arbejdsmiljø­aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Ligeledes er der behov for at udbygge lovgivningen særligt inden for  psykisk arbejdsmiljø, herunder fokusere på at udnytte de eksisteren­de muligheder i lovgivningen samt arbejde for, at allerede eksisterende aftaler får den tiltænkte effekt. Der er endvidere behov for i højere grad at samtænke og supplere den fore­byggende arbejdsmiljøindsats med en styrket indsats for at reducere sygefravær og fremme arbejdsfast­holdelse.

Udfordringerne vil kræve et solidt selvstændigt analyse- og udred­ningsarbejde, så LO kan levere den fornødne argumentation med fag­bevægelsens særlige perspektiv.

Mål:

• LO vil arbejde for, at Arbejdstilsy­net til stadighed har økonomi og tid til at gennemføre grundige og effektive tilsyn med arbejdsplad­sernes arbejdsmiljø, herunder særlige indsatser.
• LO vil arbejde for, at der etable­res en ny form for rådgivnings­system til at understøtte virksom­hedernes indsats for at udvikle arbejdsmiljøarbejdet.
• LO vil løfte arbejdsmiljøet gen­nem et styrket partssamarbejde, og herunder afsøge mulighe­derne for at styrke arbejdsmiljøet gennem øget ressourcetilførsel og aftaler med arbejdsmarkedets parter.
• LO vil arbejde for, at der kom­mer øget fokus på de arbejdsmil­jømæssige konsekvenser af nat- og skifteholdsarbejde og atypiske ansættelser.
• LO vil arbejde for, at arbejds­pladsernes indsats i forhold til forebyggelse og fastholdelse understøttes, og at lovgivningen udbygges, særligt indenfor psy­kisk arbejdsmiljø.
• LO vil arbejde for at udvikle ar­bejdsmiljø- og samarbejdsorgani­sationen, så der er de nødvendige rammer og kompetencer til stede på arbejdspladserne med henblik på at sikre, at arbejdsmiljø indgår i arbejdspladsernes strategiske udvikling.
• LO vil arbejde for, at arbejds­pladsernes strategiske arbejds­miljøfokus styrkes, bl.a. gennem øget anvendelse af arbejdsmil­jøøkonomiske regnskaber samt gennem øget brug af lederuddan­nelser omhandlende mellem- og toplederes roller i skabelsen af et godt arbejdsmiljø.
• LO vil arbejde for at styrke formidlingen af såvel den forsk­ningsmæssige viden som den, man har fra Good Practice i regi af Videncenter for Arbejdsmiljø med henblik på at styrke de of­fentlige arbejdspladsers viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer, samt at aftalen om trivselsmålinger un­derstøtter de offentlige arbejds­pladsers arbejde med at fremme medarbejdernes tilfredshed, trivsel og psykiske arbejdsmiljø.
• LO vil arbejde på at få genindført det særlige virksomhedsansvar, så det sikres, at det igen bliver tydeligt i praksis, at det er ar­bejdsgivernes ansvar at skabe en sikker og sund arbejdsplads.
• LO vil arbejde på at realisere EU’s arbejdsmiljøstrategi og fremme direktiver, hvor de understøtter LO’s mål.

Arbejdsskadeområdet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)
Hovedudfordringer i 2012-2015: De medlemmer, der rammes af en ar­bejdsulykke eller bliver syge af deres arbejde, skal have deres arbejds­skader anerkendt og uden unødig forsinkelse have udbetalt deres be­rettigede erstatning.

Der er fortsat alt for mange arbejds­skader, som ikke anmeldes korrekt, og tilfælde hvor de arbejdsskadedes retsstilling er svækket på grund af det administrative systems lejlig­hedsvis svigtende evne til korrekt sagsbehandling og fortolkning – med tids- og ressourcekrævende retssager til følge.

Samtidig har reglerne for erstat­ningssystemet og dets finansiering mv. gennemgået store ændringer siden årtusindskiftet. Arbejdsskade­reformen fra 2003 indførte helt nye arbejdsskadebegreber og frister for sagsbehandling, mens de politiske sigtelinjer endnu ikke er nået på alle punkter.

De senere år har der fra politisk hold været lagt op til eller gennemført ændringer til ugunst for skadelidte, og hvor forberedelsen er sket uden reel høring og inddragelse af par­terne. Udviklingen kræver derfor øget opmærksomhed på at fremme og fastholde de arbejdsskadedes interesser.

Endelig har der de senere år været stadig større samfundsmæssig op­mærksomhed på initiativer til tidlig behandling og fastholdelse af ar­bejdsskadede. Arbejdsskadestyrelsen har således et initiativ med et særligt koordinerende Fastholdelsescenter, og forsikringsselskaberne har også projekter på området. Udviklingen kræver opmærksomhed, så det fremmes, at skadelidte får optimale vilkår såvel retssikkerhedsmæssigt, erstatningsmæssigt som i forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet.

I 2007 er der indført et ændret grundlag for opkrævning af bidrag i AES-ordningen og erstatningsbe­regning. Ændringerne blev vedtaget med en klar politisk forventning om en snarlig efterfølgende udvikling af økonomiske incitamenter i erstat­ningssystemet. Der mangler imid­lertid fortsat incitamentsordninger i erstatningssystemet, som motiverer virksomheder til en effektiv fore­byggende indsats.

Mål:

• LO vil arbejde for, at der skal ske en fortsat lempelse af mulighe­derne for at få anerkendt flere arbejdsulykker og erhvervssyg­domme som erstatningsberetti­gede.
• LO vil arbejde for, at rets­sikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen i erstatnings­systemerne forbedres, så alle arbejdsskader anmeldes, de arbejdsskadede får en retfærdig erstatning, og unødig ventetid undgås.
• LO vil arbejde for et øget samspil mellem erstatningssystemet og ønsket om fastholdelse af skade­lidte på arbejdsmarkedet, og at det sker med høj grad af retssik­kerhed af hensyn til skadelidte.
• LO vil arbejde for, at der sættes øget forskningsmæssig fokus på årsagssammenhængen mellem arbejdsmiljøets påvirkninger og arbejdsskader.
• LO vil arbejde for at styrke de arbejdsmedicinske klinikker i for­bindelse med forskning, forebyg­gelse og fastholdelse.
• LO vil arbejde for, at omkostnin­ger til erstatningssystemet som udgangspunkt skal finansieres af den erstatningspligtige skadevol­der, så det undgås, at nye initia­tiver finansieres ved forringede vilkår for de skadelidte.
• LO vil arbejde for, at der udvikles incitamentsordninger, herun­der en belønningsordning, som motiverer virksomheder til en effektiv forebyggende indsats.

Samarbejdsområdet
Hovedudfordringer 2012-15: Dialo­gen mellem ledelsen og de ansatte er af afgørende betydning for virk­somhedernes konkurrenceevne og for medarbejdernes trivsel. Det er en hovedudfordring at fastholde og udvikle dialogen på arbejdspladsen, specielt i en krisetid, hvor arbejds­pladser købes op eller flytter ud af landet. Globaliseringen udfordrer udviklingen af virksomhederne, og her er samarbejdet mellem ansatte og ledelse en forudsætning for ud­vikling af den sociale kapital, der kan medvirke til at styrke virksomhe­derne i den globale konkurrence.

Samarbejdsområdet udfordres også af den forskel, der er på store og små virksomheders fokus på samarbejde i dagligdagen. På større virksomhe­der er samarbejdet sat i system med Samarbejdsudvalg (SU), mens samar­bejdet på mindre virksomheder uden SU ofte foregår mere sporadisk.

Den nye reform af arbejdsmiljøsam­arbejdet på arbejdspladserne kan un­derstøtte dialogen på arbejdspladserne. Det bliver i den forbindelse en udfor­dring at få et stærkere samarbejde mel­lem de tillidsvalgte (TR) og arbejdsmil­jørepræsentanter (AMR), idet arbejds­miljøet skal have en mere strategisk placering på alle arbejdspladser.

I kongresperioden skal det under­søges, hvordan samspillet mellem SU og arbejdsmiljøorganisationen (AMO) kan styrkes, evt. ved aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Dette foregår allerede på det offent­lige område, inden for kooperatio­nen og på enkelte private områder.

Mål: