VÆKST, FORSKNING OG UDDANNELSE

Vækstpolitik
Hovedudfordringer 2012-2015: Den overordnede udfordring for Dan­mark er at sikre udviklingen af flere og bedre job for LO-lønmodtagere på et stærkt konkurrencepræget globalt marked.

Virksomhederne har brug for gode rammebetingelser. Det handler både om adgang til kapital, viden og arbejdskraft mv. Erhvervs- og forskningspolitik skal sammen med uddannelses- og beskæftigelsespo­litik være med til at skabe de bedste rammer for fremtidig vækst. Det er vigtigt, at erhvervsstøtteordninger til­skynder til udvikling af konkurrence- og bæredygtige erhverv og job.

Dette kræver en sammenhængende vækststrategi, der bringer danske styrker og potentialer bedre i spil på private og offentlige arbejdspladser. En strategi der i større omfang ind­drager medarbejdernes innovative kompetencer og sikrer en bedre videnspredning. Hvis potentialerne til fulde skal udnyttes, er der behov for en række ambitiøse indsatser.

Der er behov for, at den erhvervspo­litiske indsats når langt flere mindre virksomheder, som ofte finder de mange puljeordninger mv. for kom­plicerede og langt fra deres hverdag. Der skal skabes en langt bedre sam­menhæng mellem og mere effektiv brug af bl.a. innovationsordninger. Særligt fokus skal rettes mod at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige typer af brobyggere mellem forskning og virksomhe­der såsom godkendte teknologiske serviceinstitutter, regionale vækst­huse, klyngeorganisationer, lokale erhvervsråd og universiteternes matchmaking-kontorer mv.

Den offentlige sektor spiller en cen­tral rolle i at sikre de bedst mulige rammer for vækst gennem bl.a. gode uddannelser, forskning samt gennem velfærdsgoder som fx dag­institutioner m.m. Men i fremtiden vil den offentlige sektor også være nødt til at ty til kreative løsninger for at levere en service af høj kvalitet. Det vil være nødvendigt med en nytænkning af, hvordan samspil­let med det private kan udnyttes bedre, særligt i udviklingen af nye velfærdsteknologier, som også kan åbne op for nye eksportmuligheder mv.

Vækst i Danmark skal ske med øje for den samfundsmæssige og glo­bale sammenhængskraft. Øget fokus på virksomhedernes samfundsmæs­sige ansvar er en vej til dette. Udfor­dringen er at udbrede virksomhe­dernes samfundsmæssige ansvar til ikke kun at handle om de helt store virksomheder, men alle danske virk­somheder.

Mål:

Forskning
Hovedudfordringer 2012-2015: Der er behov for en langsigtet strategi, der løfter investeringer i forskning til et højere niveau i stedet for som nu, at midler til forskning og udvikling be­skæres. Dette er ikke mindst vigtigt set i lyset af, at globaliseringsmid­lerne udløber i 2012. Danmark skal være mere ambitiøs end Barcelona-målsætningen, der indebærer, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre minimum 1 pct. af BNP. 

Flere forskningsinvesteringer gør det dog ikke alene. Det kniber med at sprede og anvende den viden, som forskningsinstitutioner frembringer. Samarbejdet mellem forskning, god­kendte teknologiske serviceinstitutter og virksomheder mv. skal forbedres, så der hele tiden er nye ideer til for­bedrede produkter og services i pipe­linen. Der skal arbejdes på at bringe Danmark i den internationale elite, når det gælder om at omsætte viden til vækst. Der er vi ikke nu.

Desuden ligger der en stor udfor­dring i at sikre en bedre koordination mellem forsknings-, innovations- og vækstpolitik, herunder en stærkere videndeling og samspil mellem forsk­ningen og offentlige og private ar­bejdspladser.

Mål:

• LO vil fremme en bedre spred­ning og anvendelse af forskning og ny viden på danske arbejds­pladser.
• LO vil arbejde for en større sats­ning på forskning og udvikling. De offentlige udgifter til forsk­ning og udvikling skal frem mod 2020 hæves til mindst 1,5 pct. af BNP.
• LO vil arbejde for, at den private sektor øger investeringer i forsk­ning og udvikling svarende til 3 pct. af BNP i 2020.
• LO vil arbejde for, at de strategi­ske forskningsmidler understøt­ter vækstpotentialerne inden for velfærdsteknologi, forebyggelse, energi, miljø samt innovations- og produktionsprocesser. Samtidig bør der være fokus på at forbedre de generelle rammebetingelser for alle virksomheder, så nye vækstpotentialer også understøt­tes.

Et kompetenceløft for alle
Hovedudfordringer 2012-2015: Alle fremskrivninger af det kommende arbejdskraftsbehov peger i samme retning: Der bliver brug for færre ufaglærte og for flere med enten en faglært eller en videregående uddan­nelse. Hovedudfordringen fremadret­tet er derfor at sikre udmøntning af kompetenceløft i Danmark. Skal den danske velfærd sikres, skal den dan­ske vækstmodel bygge på en solid satsning på en stadig bedre uddannet befolkning. De sidste år er det gået i den modsatte retning.

LO skal sikre, at den overordnede målsætning om et kompetenceløft sker i en ramme, hvor øget social mobilitet, større etnisk og kønsmæs­sig ligestilling samt bekæmpelse af marginalisering og ulighed er cen­trale elementer. I forbindelse med den grundlæggende uddannelse i folkeskolen, i alle ungdomsuddan­nelserne og i alle både erhvervsret­tede og videregående uddannelser skal LO arbejde for, at indsatsen for mere uddannelse styrkes.

Mål:

• LO vil arbejde for, at folkeskolen giver fundamentet for, at alle kan gennemføre en ungdomsud­dannelse – bl.a. gennem et bredt faglighedsbegreb og en større sammenhæng mellem det, der foregår i skolen, og det, der fore­går i samfundet i øvrigt.
• LO vil arbejde for at etablere brobygningsindsatser, der giver unge de fornødne kompetencer i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
• LO støtter 95 pct.-målsætningen og vil arbejde for, at der er en ungdomsuddannelse til alle, og at alle derfor får en hel og fuld erhvervsuddannelse eller mindst 3 års uddannelse oven på grundskolen. LO vil være med til at sikre, at alle har ret til at gen­nemføre enten en studieforbere­dende ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse.
• LO vil arbejde for ligeværdighed og sammenhæng i ungdomsud­dannelserne, herunder at er­hvervsuddannelserne også giver mulighed for en videregående uddannelse.
• LO vil arbejde for, at alle uddan­nelsespolitiske tiltag indgår i en samlet strategi for den enkelte lønmodtagers livslange læring. Det skal sikres, at den enkelte gennem hele livet har mulighed for at udnytte sine personlige potentialer bedst muligt, herun­der personer i udsatte positioner på arbejdsmarkedet.

Erhvervsrettede uddannelser
Hovedudfordringer 2012-2015: Der mangler personer med en faglært uddannelse på det danske arbejds­marked. Samtidig er der stadig en alt for stor gruppe af unge uden uddan­nelse. For at imødekomme denne ubalance, for også at sikre vækst og udvikling samt for at bidrage til et løft af befolkningens almene og arbejdsmarkedsrettede uddannelses­niveau skal erhvervsuddannelserne udvikles. Dette kræver dog, at der findes varige løsninger på flere pro­blemstillinger.

Erhvervsuddannelserne er vekselud­dannelser med skift mellem praktik og skole, hvilket skal fastholdes som kernen i uddannelserne. Mulighe­derne for at finde en praktikplads er dog stærkt påvirket af den skiftende økonomiske udvikling, og de unge ved ikke, om de har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Der er endnu ikke fundet kvali­tetsalternativer for de mange unge uden en uddannelsesaftale. En reel uddannelsesgaranti, og dermed en reel sikkerhed for at kunne afslutte en erhvervsuddannelse, skal derfor findes.

Der er fortsat alt for mange unge, der falder fra på erhvervsuddan­nelserne, og den hidtidige indsats har kun virket i begrænset omfang. Samtidig er erhvervsuddannelserne udfordret af et imageproblem. Mange unge vælger pr. automatik eller for at udskyde erhvervsvalget en gymnasial uddannelse. Det er nødvendigt på længere sigt at gøre erhvervsuddannelserne mere at­traktive og dermed sikre, at et større antal unge får en erhvervsrettet uddannelse. At gøre uddannelserne mere attraktive handler også om at etablere reelle muligheder for og adgang til videregående uddannelse.

Erhvervsuddannelsernes kvalitet bygger på en stærk forbindelse mel­lem udvikling af uddannelserne og arbejdsmarkedets behov. Arbejds­markedsparternes nøgleposition i forhold til uddannelserne skal derfor fastholdes og udbygges, så de unges uddannelse er i samklang med det arbejdsmarked, som de skal arbejde på efterfølgende.

Mål:

• LO vil arbejde for, at flere gen­nemfører en erhvervsuddan­nelse. Det gælder både unge, der kommer direkte fra folkeskolen, unge, der har taget en gymnasial uddannelse, og unge, der har væ­ret nogle år ude i erhvervslivet.
• LO vil arbejde for, at erhvervsud­dannelserne fremtidssikres. Dette indebærer som minimum, at det almene og det erhvervsrettede sigte fastholdes i uddannelserne, og at der er tilstrækkelige mulig­heder for praktikuddannelse en­ten ved ordinær praktik eller ved alternative tilbud med tilsvarende kvalitet.
• LO vil arbejde for, at der inden udgangen af 2012 sker en revi­sion af erhvervsuddannelserne, herunder at der etableres en va­rig og reel uddannelsesgaranti, at princippet om vekseluddannelse sikres mod konjunkturudsving, at der udvikles tilbud til unge med forskellige forudsætninger og ved, at der sker en pædagogisk opkvalificering på erhvervssko­lerne.
• LO vil arbejde for at styrke og udvikle partstyret inden for erhvervsuddannelserne, således at der sikres en nær forbindelse mellem erhvervsuddannelsernes udvikling og arbejdsmarkedets behov.
• LO vil arbejde for, at personer med erhvervsuddannelse har reelle muligheder for og adgang til videregående uddannelse.

Videregående uddannelser
Hovedudfordringer 2012-2015: Stadig flere arbejdsfunktioner såvel i den private som i den offentlige sektor vil fremover kræve en videregående uddannelse. Udfordringen er derfor at sikre et kompetenceløft for LO-lønmodtagerne, så de kan gå ind og udfylde en stor del af dette fremti­dige arbejdskraftbehov. En central del af LO’s uddannelsespolitiske arbejde bør være at sikre de rigtige udbud af videregående erhvervsret­tede uddannelser, som fx erhvervsa­kademier.

Arbejdskraftbehovet skal endvidere sikres ved at opbygge en stærk erhvervsrettet uddannelsessøjle, hvor også de erhvervsgymnasiale uddannelser på erhvervsskolerne spiller en stor rolle. LO skal sikre gode videreuddannelsesmuligheder for de faglærte og understøtte, at elever med (erhvervs)gymnasiale forudsætninger sikres gode veje ind i erhvervskompetencegivende vide­regående uddannelser.

Mål:

• LO vil arbejde for en samlet erhvervsrettet uddannelses­sektor, der på det videregående niveau indeholder selvstændige erhvervsakademier. Akade­mierne skal udbyde relevante erhvervsakademiuddannelser, videregående voksenuddan­nelser, professionsbachelor og diplomuddannelser.
• LO vil arbejde for en styrkelse af de erhvervsgymnasiale retninger, dvs. hhx, htx og eux, således at de sammen med erhvervsud­dannelserne er med til at sikre stærke og attraktive uddannelses­miljøer på erhvervsskolerne.
• LO vil arbejde for en udvikling af de videregående uddannelser, så de matcher behovene i den offentlige sektors serviceydelser, der til stadighed differentieres og kræver specialviden.
• LO vil arbejde for et udbud af videregående uddannelse, der matcher de faglærte, som er på arbejdsmarkedet, og deres be­hov. Det betyder både et fagligt indhold i naturlig forlængelse af erhvervsuddannelserne og nogle tilrettelæggelsesformer, hvor man kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet under uddan­nelsen.

Livslang læring
Hovedudfordringer 2012-2015: Et sammenhængende uddannelses­politisk program for livslang læring er i dag fraværende på den politi­ske dagsorden. Udfordringen er at få livslang læring tilbage i fokus samt sikre indførelse af et sam­menhængende program. Målet er et uddannelsespolitisk program, som fungerer i et nært og bedre samspil med de arbejdsmarkeds- og erhvervspolitiske initiativer, og som bidrager målrettet til at forhindre kompetencemæssige ubalancer på arbejdsmarkedet.

LO-fagbevægelsens udfordring bliver at skabe grundlag for nytænk­ning af, hvordan opkvalificerings­indsatsen kan foretages, så der opnås helt synlige resultater af betydning for LO-lønmodtagerne samt for samfundets vækst og velfærd.

En udfordring bliver meget mål­rettet at understøtte det dobbelte uddannelsesløft for voksne fra ufag­lært til faglært og fra faglært til videregående uddannelsesniveau. Udfordringen bliver samtidig at fokusere på indsatser, der styrker efteruddannelse i såvel bredden som dybden, så LO-lønmodtagernes værdi på arbejdsmarkedet øges.

Et sammenhængende uddannelses­politisk program for livslang læring skal derfor prioritere indsatser inden for tre indsatsstrenge: indsatser, der sikrer opkvalificering af voksne uden uddannelse, indsatser, der sik­rer faglærte mulighed for en videre­gående uddannelse, og indsatser, der giver voksne mulighed for at ud­vikle deres kompetencer inden for nye områder af betydning for deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

I forhold til de tre indsatsstrenge skal arbejdsmarkedets parter synlig­gøre sin betydning og indflydelse gennem en styrkelse af partsstyret såvel lokalt som centralt. Samtidig bliver det en hovedopgave for LO at bidrage til målrettede initiativer, så der inden for hver streng udvikles fx kompetenceudviklingspakker og opstilles måltal.

Det bliver tillige en udfordring at vurdere og komme med indspil til forskellige finansieringskilders bidrag, herunder også regionernes, vækstforas og kompetenceudvik­lingsfondenes rolle. Finansierings­kilder som i et samspil skal bidrage til at styrke det dobbelte uddannel­sesløft og udviklingen af efteruddan­nelsesaktiviteter, der øger arbejds­styrkens samlede kompetencer på et meget foranderligt og globaliseret arbejdsmarked.

Mål:

• LO vil arbejde for etablering af et samlet program for livs­lang læring med minimum tre indsatsstrenge: en opkvalifice­ringsstreng, en efteruddannelses­streng og en videreuddannelses­streng.
• LO vil arbejde for, at der opstilles målsætninger og konkrete måltal inden for hver af de tre indsats­strenge. Der skal skabes konkrete målelige resultater i forhold til den enkelte LO-lønmodtagers kompetenceudvikling og opkva­lificering.
• LO vil arbejde for, at der kom­mer fokus på de ufaglærte, der i kraft af manglende kompe­tencer har oplevet størst risiko for arbejdsløshed, men der skal samtidig sikres muligheder for et generelt uddannelsesløft for såvel ufaglærte som faglærte og personer med videregående ud­dannelser.
• LO vil arbejde for et mere velfungerende rådgivnings-/vejledningssystem, som har et bredt fokus på samspillet mellem uddannelse og arbejdsmarked, og som sikrer en gennemførlig plan for den enkelte LO-lønmod­tagers opkvalificering. Anvendel­sen og kvaliteten af Individuel KompetenceVurdering (IKV) skal styrkes, så praktisk erfaring belønnes bedre og derved bliver en reel genvej til opkvalificering for alle.
• LO vil arbejde for, at sammen­hængen mellem læring på ar­bejdspladserne og formel opkva­lificering styrkes. Der skal skabes bedre betingelser for jobudvik­ling og kompetenceudvikling i tilknytning til arbejdspladserne, herunder kompetenceudviklings­planer for den enkelte.
• LO vil arbejde for en forbedring og revitalisering af partsstyret så­vel lokalt som centralt, herunder arbejde for en fortsat udvikling af VEU-centerrådenes rolle som centrale i en samlet indsats for livslang læring.
• LO vil arbejde for et øget og mere målrettet samspil mellem forskellige finansieringskilder til støtte for et samlet program for livslang læring, herunder vurdering af Kompetenceudvik­lingsfondenes fremtidige rolle.