Vedtaget på LO's ekstraordinære kongres 8. februar 2003
Grænsestridigheder skal undgås
LO’s medlemsforbund organiserer medlemmer inden for forskellige faglige områder.
Indimellem er der overlap mellem forbundenes faglige områder, hvilket kan give anledning til grænsestridigheder med hensyn til, om et medlem skal være organiseret i den ene eller det andet forbund.
Den helt overvejende hovedregel er, at de organisatoriske grænser mellem forbundene er klare, og at de som noget helt naturligt følges af alle, dvs. både af medlemmerne, fagforeningerne og forbundene.
Det er vigtigt, at alle medlemsforbund i fællesskab arbejder for, at det enkelte medlems interesser varetages bedst muligt herunder i relation til løn- og ansættelsesvilkår. Og lige så vigtigt er det naturligvis, at alle medlemsforbund i fællesskab arbejder for, at det enkelte medlem ikke udsættes for forringelser af løn- og ansættelsesvilkår eller arbejdsmiljømæssige forhold – eksempelvis i forbindelse med privatisering, salg eller udlicitering af offentlige opgaver samt fusioner og virksomhedsoverdragelser på det øvrige arbejdsmarked.
Helt afgørende er det, at medlemmerne friholdes for gener og serviceforringelser som følge af eventuelle grænsekonflikter. Det er således organisationerne, der må påtage sig ubehagelighederne ved grænsekonflikter, ikke medlemmerne.
Der er behov for, at forbundene forpligter sig til selv at skabe holdbare løsninger, og at LO’s daglige ledelse, hovedbestyrelsen og grænseudvalget kun helt undtagelsesvis inddrages, hvis forbundene forgæves har udnyttet alle muligheder for at finde en løsning gennem forhandling og eventuel mægling.
Alle medlemsforbund opfordres til at etablere fremadrettede grænseaftaler, som sikrer medlemmernes naturlige faglige fællesskaber og som kan fungere på et dynamisk arbejdsmarked. Det vil forebygge eventuelle konflikter om organisationsområder.
Grænseaftaler skal afklare følgerne af ændringer på arbejdsgiversiden mellem offentlig og privat sektor og i øvrigt de faglige, arbejdsfunktionsmæssige, uddannelsesbaserede samt om nødvendigt tillige de geografiske grænsedragninger mellem to eller flere LO-forbund.
En grænseaftale afklarer dermed både hvilket eller hvilke forbund, der har ret og pligt til at organisere medlemmerne på aftaleområdet, og fastslår samtidigt, at det eller de samme forbund har ret og pligt til at forsøge at indgå kollektiv overenskomst med arbejdsgiverne på området. Forbundene bør endvidere overveje, om grænseaftalerne tillige bør indeholde bestemmelser om samarbejde mellem forbundene.
Der bør mellem alle LO-forbund med nært beslægtede områder være grænseaftaler.
Forbundenes behandling af eksisterende og fremtidige sager om grænsestrid
En grænsestrid foreligger, når et eller flere forbund mener, at et fagligt område og/eller nogle medlemmer fejlagtigt er organiseret i et andet forbund.
LO’s medlemsforbund forpligter sig til at deltage i forhandling mellem de berørte forbund og eventuelt medvirken ved mægling i sager om grænsestrid.
Forhandlinger
Et forbund, som bliver opmærksom på en mulig grænsestrid, er forpligtet til straks at fremsætte begæring om forhandling med de(t) involverede forbund.
Ethvert forbund er forpligtet til at møde op til forhandlinger på begæring af et andet forbund i anledning af en mulig grænsestrid inden for 1 måned efter, at forhandlingsbegæringen er fremsat.
Formålet med forhandlingen er at løse konflikten og herunder at indgå en grænseaftale, hvis en sådan ikke allerede er indgået.
Gældende grænseaftaler skal respekteres og efterleves.
Forhandlingen skal baseres på en samlet vurdering af den bedst mulige interessevaretagelse for medlemmerne. Der skal søges en løsning, der skaber grundlag for en samlet høj organisationsprocent i LO’s medlemsforbund.
Helhedsvurderingen skal foretages på grundlag af bl.a. følgende elementer:
Hvilket forbund, der organisatorisk har tætteste relationer til det på gældende arbejde, på sikring af medlemsgruppens faglige fællesskab, på hvilket forbund der har overenskomsten og dermed forhandlingsretten på det faglige område, samt på hvilket forbund den faglige uddannelse henhører under.
I tilfælde af at medlemmer og/eller et fagligt område på grund af skift på arbejdsgiverside overføres mellem den offentlige og den private sektor, skal der således lægges vægt på, hvilket forbund der organisatorisk har de tætteste relationer til det på gældende arbejde.
Der skal samtidig lægges afgørende vægt på medlemmernes mulighed for at søge at afværge eventuelle forringelser af løn- og ansættelsesvilkår eller arbejdsmiljømæssige forhold gennem aftaleindgåelse om sikring af de hidtidige kollektive rettigheder.
I forbindelse med forhandling af sagen bør - med respekt for den fagretlige praksis - overvejes alle løsningsmuligheder herunder ændringer af organisationstilknytning, fælles overenskomster og organisationsændringer.
Mægling
Såfremt forhandlingerne ikke fører til en løsning, er de berørte forbund forpligtet til at medvirke til mægling. Mægling skal indledes senest 3 måneder efter, at en af parterne erklærer, at forhandlingsmulighederne er udtømte.
LO stiller sig til rådighed for forbundene i disses bestræbelser på, inden mæglingen indledes, at finde frem til en mæglingsperson, som alle involverede forbund kan have tillid til. LO vil her have blikket rettet ikke bare mod jurister med arbejdsretskendskab, men også mod arbejdsmarkedsforskere og andre personer, der kan forventes at være kreative mæglere med udgangspunkt i en indgående indsigt i arbejdsmarkedets udviklingstendenser.
Hvis forbundene ikke er enige om valg af mæglingspersonen senest 2 måneder efter, at en af parterne har erklæret forhandlingerne for sammenbrudte, jf. ovenfor, udpeges mæglingsmanden af LO’s daglige ledelse.
Ved mæglingen skal der tages udgangspunkt i samme overvejelser, som er angivet ovenfor under forhandlinger mellem forbundene. I lighed hermed er det også formålet med mæglingen, at der udarbejdes en grænseaftale, der forebygger eller løser grænsestriden.
Mæglingsmanden kan fremkomme med forslag, herunder forslag til en grænseaftale. Fremsættes et mæglingsforslag, skal dette forelægges de involverede forbunds kompetente forsamlinger. Såfremt forbundene vil afholde urafstemning om mæglingsforslaget, kan alene de medlemmer, der direkte berøres af forslaget, stemme om forslaget.
Såfremt mæglingen ikke måtte lykkes, skal mæglingsmanden udarbejde en redegørelse herfor til LO’s daglige ledelse.
LO’s og grænseudvalgets rolle
af ovennævnte principper forudses at løse de grænsestridigheder, som måtte opstå forbundene imellem. Forbundene er de nærmeste til selv at afgøre sagerne, og LO’s indblanding er derfor normalt hverken ønskelig eller nødvendig.
Hovedbestyrelsen kan på baggrund af henvendelser fra et eller flere af de berørte forbund, og ved inddragelse af mæglingsmandens redegørelse vedrørende grænsekonflikten samt eventuelle supplerende undersøgelser iværksat af LO’s daglige ledelse, beslutte, at sagen skal forelægges LO’s grænseudvalg.
Forelæggelsen for grænseudvalget skal ikke foretages, såfremt hovedbestyrelsen finder sagen åbenbar ubegrundet.
Såfremt grænseudvalget inddrages, vil afgørelser skulle træffes i henhold til de principper, som er anført i afsnittet om forhandling og mægling.
Grænseudvalget består af 3 medlemmer. Formanden skal opfylde betingelserne for at beklæde et dommerembede og udpeges for en hel kongresperiode af hovedbestyrelsen. De øvrige 2 medlemmer af grænseudvalget udpeges til behandling af den enkelte sag af LO’s hovedbestyrelse.
Formanden skal i den enkelte sag opfylde retsplejelovens habilitetsbetingelser. Ingen af de øvrige medlemmer kan behandle en sag, når der foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om den på gældendes fuldstændige upartiskhed.
Såfremt der fremsættes indsigelse af en part mod et medlems habilitet, og hovedbestyrelsen uanset dette opretholder udpegningen, afgør formanden spørgsmålet.
LO stiller sekretariatsbistand til rådighed for grænseudvalget, ligesom LO til brug for grænseudvalgets arbejde kan indhente oplysninger om og vurderinger af, hvilke udviklingstendenser der gør sig gældende på de områder af arbejdsmarkedet, hvor der er grænsekonflikter.
Grænseudvalgets afgørelser
Grænseudvalget kan i overensstemmelse med en af hovedbestyrelsen vedtaget forretningsorden ved tilkendegivelser og henstillinger træffe de beslutninger, der må anses for nødvendige til løsning af sagen herunder forslag til indgåelse af grænseaftaler.
I tilfælde af afgørelser, der indebærer overførsel af medlemmer, bør den økonomiske følge heraf straks efter afsigelsen af grænseudvalgets kendelse iværksættes med hensyn til medlemskontingenter m.v.
Såfremt et forbund finder, at et andet forbund ikke har efterlevet en afgørelse fra grænseudvalget senest en måned efter, at afgørelsen er meddelt forbundene, kan sagen indbringes for grænseudvalget, der fastsætter en økonomisk sanktion for manglende overholdelse af grænseudvalgets kendelse.
Ved udmålingen af den økonomiske sanktion skal grænseudvalget lægge vægt på samtlige sagens omstændigheder, herunder den eventuelle overtrædelses grovhed, sagens omfang, kontingentets samlede størrelse for de berørte medlemmer i hele perioden siden grænsesagens rejsning, det hidtidige sagsforløb m.v. Beløbet tilfalder forbundet og /eller LO. Det krænkede forbund skal som udgangspunkt godtgøres i forhold til den manglende kontingentindbetaling for de berørte medlemmer.
Hvis et forbund mener, at et eller flere andre forbund uberettiget vægrer sig ved at medvirke til løsning af en grænsekonflikt ved forhandling og mægling, kan forbundet indbringe den påståede vægring for LO’s hovedbestyrelse. Efter høring fra hovedbestyrelsen kan LO’s grænseudvalg forpligte det eller de på gældende forbund til straks at medvirke til grænsekonfliktens løsning ved forhandling og mægling. Grænseudvalget kan desuden fastsætte økonomiske sanktioner over for dette eller disse forbund for den hidtidige undladelse af at medvirke til løsning af grænsekonflikten.
Principperne for behandling af grænsekonflikter mellem LO’s forbund skal fremgå af LO’s love og en af hovedbestyrelsen vedtaget forretningsorden for LO’s grænseudvalg.
01. april 2003