X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

2. stemningsrapport fra Forligsen

Ventetid og pladsmangel fylder lige nu, men jeg har da kunnet sove i min egen seng indtil nu....

Det er nu fredag og klokken er næsten 12 og så af sted igen til Forligsen.
”Skal du ud at rejse ?” spørges der når jeg står med min taske, men nej. Det er faktisk efter samme recept , som når man tager paraply med - så regner det aldrig.

I tasken er tandbørste og hvad man ellers slæber med til et par overnatninger. De sidste 2 dage er det lykkedes, at få lov til at sove i min egen seng og ikke bare blunde et par timer på Forligsens sofa.

Men den bliver nok ikke ved med at gå! Det bestemmer Forligsmand Asbjørn Jensen. I dag mødes HK Privat og Dansk Erhverv igen og det samme gør 3F og Horesta, lørdag dukker så de grafiske arbejdsgivere op for at forhandle andre fra HK privat.

Vi bliver mange her på Skt. Annæ Plads og jeg og betjenten i huset må lynhurtigt finde ud af at flytte lidt rundt på grupperne, så alle får nogenlunde forhold. Så nu har vi også taget Arbejdsrettens sal i brug . Den er stor og imponerende med dommersædet hævet over gulvet, endnu har ingen dog sat sig i dommersæderne, men nøjes med de ret ydmyge stole på gulvet.

Forhandlingsudvalgene på begge sider består ikke kun af dem I sommetider ser i TV. Der er mange med i hver delegation - og det betyder selvfølgelig mange og lange diskussioner. Men så bliver alle tilbud og afslag ordentligt diskuterer og gennemarbejdet.

Når der forhandles er det som regel 3-4 personer fra hver side, der mødes og forhandler , men de har mandat med fra baglandet.

Og så går arbejdet i gang…

Fortsættelse følger

05. marts 2010
 
Landsorganisationen i Danmark  ·  Islands Brygge 32D  ·  2300 København  ·  T: 35 24 60 00  ·  F: 35 24 63 00  ·  E: lo@lo.dk